Om dyrene

I foråret 2019 bliver der udsat fire tyrekalve ved Gentofte Sø og 3 tyrekalve ved Ermelunden, alle af racen Galloway.

Det er fredelige og venlige dyr, og du må godt gå ind og klappe dem. Men husk:

  • Dyrene skal ikke fodres. Hele formålet med græsningen at de skal spise planter fra mosen. Fodring med hele stykker frugt kan sætte sig fast og i uheldige tilfælde forårsage deres død.
  • Det er store og tunge dyr, og hvis de bliver skræmte, kan de vende sig pludseligt, dreje hovedet eller lignende. Så hvis du besøger med helt små børn, så tænk dig om og lad børnene stå foran kvæget – ikke lige ved siden af dem.
  • Du må ikke tage løse hunde med ind i indhegningen. Generelt er løse hunde forbudt i hele området ved Gentofte Sø og Brobæk mose
  • Hvis du går ind i indhegningen og kvæget kommer hen til dig, så er det nok fordi de er nysgerrige eller håber på en godbid – ikke fordi de vil angribe.
  • Du må naturligvis ikke jage dyrene rundt – hvis de vil være i fred, så respekter det.

Svar på almindelige spørgsmål:

  • De stakkels kvæg har jo ikke noget sted at gå i læ, når det regner?
    • Vi har valgt en race, der sagtens kan tåle at gå ude hele året. Generelt er kvæg ret robuste – mere end fx heste.
  • Der er da alt for vådt til dem?
    • Der er mindst et tørt sted i hver indhegning, hvor de kan lægge sig ned. Men de har ikke noget mod at soppe lidt for at finde den lækreste mad. 
  • Spiser kvæget ikke de sjældne orkideer? Og tramper det hele op til mudder?
    • Noget af området vil blive trampet op, hvis der er meget regn – men orkideerne skal nu nok komme igen. Hele projektet bliver løbende overvåget af kommunens eksperter, der holder øje med at man får den ønskede effekt af naturplejen.

Mere om græsning

Til kvæggræsning bruges typisk kødkvæg. Kvæg er de fantastiske dyr til afgræsning og naturpleje. Deres nænsomme måde at græsse på, giver bedre muligheder for en varieret flora samt bedre betingelser for dyr og planter. Kvæg afriver eller afbider totter af plantevækst ved hjælp af tungen. Kvæg har ikke fortænder i overmunden og dermed ikke et tandsæt, der muliggør samme selektive afbidning af plantedele og planter som hos får og heste. Selektionen i græsdominerede plantesamfund foregår i højere grad på plantesamfund eller på udvalgte græsningsområder end på arter. Måden kvæg græsser på betyder, at de ikke så nemt kan fravælge en enkelt dårligt smagende plante eller visne plantedele. I urterige samfund kan man dog godt se dyr, der gennemsøger vegetationen efter særligt yndede arter. Kvægs måde at optage føde på betyder, betyder at plantevæksten skal have en vis højde, for at det kan få fat med tungen. Selvom kvæg kan afrive totter af vegetation tæt ved jorden, græsser det generelt mindre tæt ved jordoverfladen end får og heste. Kvæg foretrækker græsser og halvgræsser frem for urter. Smagsneutrale planter foretrækkes, mens tætte bestande af bittert smagende planter som ranunkler og mange af de gule kurveblomstrede ofte fravælges.
Kvæg er sociale og nysgerrige dyr og kan gøres hånd-tamme, hvis man fodrer dem regelmæssigt med godbidder som f.eks. æbler, ærter eller gulerødder. Det meste kvæg synes, det er dejligt at blive kløet på steder, hvor de ikke selv kan komme til. Dog skal man holde sig fra at tage fat i deres horn. Selvom kvæget er blevet hånd-tamme, skal man stadig omgås dem med forsigtighed, da det er tunge dyr.
Kødkvæg er generelt ret robuste og nøjsomme dyr. Kvæg kan tåle våd bund og i sommerhalvåret kan alle kvæg gå ude hele døgnet uden behov for særligt læ. De har dog brug for tørre områder, hvor de kan hvile sig. I perioder med megen regn vil der i kvægfolde være arealer, som bliver optrampede med mudder, hvilket ikke er skadeligt for kvæget. En mudret pels påvirker ligeledes ikke kvægets sundhedstilstand, hvis den ellers har god trivsel.
Kvæg er flokdyr og der vil typisk være en der bestemmer – typisk den ældste.